.

 

Referat af Ekstraordinær Generalforsamling 1, Ikast, 19.08.2017, kl. 16.30

 

Uddrag af indkaldelse:

Da vi har haft en urafstemning om ændringer af foreningens vedtægter med resultatet 71 ja- og 4 nej-stemmer, vil FHF pr. 01.01.2018 overgå til disse nye vedtægter

Vedr. en sammenlægning af foreningen til en forening skal vi i henhold til §6 i Frederiksborg Hesteavlsforeningens vedtægter, indkalde til 2 på hinanden sammenhængende generalforsamlinger for FHF Jyllands medlemmer.

Da der er tale om en afstemning om nedlæggelse af en lokalafdeling, så er det rammerne, der er beskrevet i vedtægternes §23, vi forholder os til. Mindst 1/3 af lokalafdelingens medlemmer skal være fremmødt og af de fremmødte skal mindst 2/3 stemme for nedlæggelse af lokalafdelingen, for at forslaget kan blive vedtaget. Hvorefter lokalbestyrelsen vil indstille nedlæggelse af lokalafdelingen til hovedbestyrelsen.

 

Dagsorden:

1: Valg af dirigent
2: Valg af stemmetællere
3: Afstemning vedr. nedlæggelse af den jyske lokalafdeling
4: Optælling og resultat
5: Evt.

 

Fremmødte:

Den jyske bestyrelse, samt 33 aktive medlemmer. I alt 38 stemmeberettigede medlemmer af den jyske lokalafdeling.

Medlemstal: 66 aktive medlemmer, 3 æresmedlemmer (status som aktive) og 8 passive medlemmer, jf. den jyske medlemsliste pr. 19.08.2017.

 

Pkt. 1:

Yvette Thomsen fungerer som dirigent

 

Pkt. 2:

Anja Hjorth Sørensen og Vita Lavrens Lauritsen vælges som stemmetællere

 

Pkt. 3:

Der udleveres stemmesedler til de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Der er en kort dialog omkring formålet med dagens ekstraordinære generalforsamlinger, herunder at Frederiksborger Hesteavlsforeningen som følge af de vedtægtsændringer ved urafstemningen tidligere på året pr. 01.01.2018 overgår til en ny foreningsstruktur og –organisering. I denne nye form er der ikke eksistensgrundlag for lokalafdelingerne, som de ellers hidtil har fungeret.

 

Pkt. 4:

Optælling af afgivne stemmer:

Blank: 1

Nej: 6

Ja: 31

 

Pkt. 5:

Der er en kort debat omkring resultatet af afstemningen, hvorunder der gives udtryk for såvel positive tilsagn om resultatet som forundring over dette.

Der er bl.a. usikkerhed blandt medlemmerne omkring betydningen af en reel nedlæggelse af lokalafdelingerne, spørgsmål omkring de økonomiske midler som den jyske afdeling har rådighed over, usikkerhed omkring den nye samlede forenings struktur og positiv stemning for en fælles fremtid i foreningen.

 

Opsamling:

På baggrund af resultatet af den første ekstraordinære generalforsamlings afstemning om nedlæggelse af den jyske lokalafdeling af Frederiksborger Hesteavlsforening afholdes den anden ekstraordinære generalforsamling.

_________________________________________

 

Referat af Ekstraordinær Generalforsamling 2, Ikast, 19.08.2017, kl. 17.00

Dagsorden:

1: Valg af dirigent

2: Valg af stemmetællere

3: Afstemning vedr. nedlæggelse af den jyske lokalafdeling

4: Optælling og resultat

5: Evt.

 

Fremmødte:


Den jyske bestyrelse, samt 34 aktive medlemmer. I alt 39 stemmeberettigede medlemmer af den jyske lokalafdeling, jf. den jyske medlemsliste pr. 19.08.2017.
Medlemstal: 66 aktive medlemmer, 3 æresmedlemmer (status som aktive) og 8 passive medlemmer, jf. den jyske medlemsliste pr. 19.08.2017.

 

Pkt. 1:


Yvette Thomsen fungerer som dirigent

 

Pkt. 2:


Anja Hjorth Sørensen og Vita Lavrens Lauritsen vælges som stemmetællere

 

Pkt. 3:


Der udleveres stemmesedler til de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Det gives udtryk for forskellige synspunkter vedrørende eventuelt brug af lokalafdelingens midler/aktiver forinden en sammenlægning af foreningen ved årsskiftet. Der henstilles af ordstyrer om, at denne debat tages efter afstemningens resultat er kendt.

 

Pkt. 4:


Optælling af afgivne stemmer:

Blank: 1

Nej: 7

Ja: 31

 

På baggrund af de to ekstraordinære generalforsamlingers afstemningsresultater, hvor der er flertal for nedlæggelse af den jyske lokalafdeling, jf. gældende vedtægter §23, informeres der om, at den jyske bestyrelse efterfølgende vil sende en indstilling til Hovedbestyrelsen om nedlæggelse af den jyske lokalafdeling, jf. gældende vedtægter §6 (uddrag):

Alle spørgsmål vedrørende oprettelse eller opløsning af lokalafdelinger afgøres af hovedbestyrelsen efter indstilling til denne. Indstilling til hovedbestyrelsen om opløsning eller sammenlægning af lokalafdelinger kan kun ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger i de respektive lokalafdelinger.

 

Pkt. 5:

Der er en kort debat omkring resultatet af afstemningen, hvorunder der gives udtryk for såvel positive tilsagn om resultatet som forundring over dette. Der gives igen udtryk for bl.a. områder nævnt i ovenstående pkt. 5 (om ekstraordinær generalforsamling 1).

Der er på medlemmernes opfordring en dialog om eventuel brug af den jyske afdelings midler forinden en sammenlægning af foreningen:


Den jyske bestyrelse henstiller til stillingtagen til dette punkt som angivet i referat af bestyrelsesmøde pr. 30.06.2017 (uddrag af referat):

 

Pkt. 6: Eventuelt


Ved eventuel sammenlægning – aktiver:

Den jyske bestyrelse kan godt se formål i eventuel brug af midler til foreningsfremmende aktiviteter, og vil i den forbindelse være åben for eventuelle relevante forslag fra medlemmerne.

Den jyske bestyrelse vil som hidtil tage udgangspunkt i ansvarlig og fremtidssikrende forvaltning af den jyske afdelings aktiver, og vil i den forbindelse opfordre andre afdelinger til det samme.

Det er vigtigt for en eventuel ”ny”, samlet forening at komme godt fra start, set i forhold til såvel engagement og kapital.

Der gives udtryk for en del uenighed mellem fremmødte medlemmer omkring et eventuelt brug af lokalafdelingens midler til foreningsfremmende tiltag. Der nævnes bl.a. at der kunne bruges midler på at betale nuværende jyske medlemmers kontingent for 2018, at der kan holdes en fest eller fag-dag for jyske medlemmer, og at der kan ses positivt på et godt økonomisk grundlag for den ”nye” forenings opstart ved ikke at ruge af midlerne forinden.

Der perspektiveres på, at der ikke er lang tid til at træffe en afgørelse om eventuel brug af midlerne. Herunder nævnes det, at det kunne have været bragt op noget før, men der gives udtryk for at emnet har været debatteret siden Landsmødet 2017. YT henstiller til, at eventuelle forslag har været mulige at tilsende den jyske bestyrelse siden urafstemningen, samt at der i referatet fra 30.06.2017 er langt op til, at bestyrelsen er åben for medlemmernes forslag herom.

Der gives udtryk for forskellige forslag til eventuel brug af midler:

Bjarne Burgdorff: Der kan oprettes en støtteforening, hvor indestående aktiver kan overføres inden udgangen af året.

Charlotte Christiansen: Ved oprettelse af en støtteforening, kan den søges om ”legater”, som medlemmer kan brug til gavn for frederiksborghesten.

Helle Handll: Forslag om at pengene går videre til den nye forening.

Kristian Thusgaard: Både Fyn, Sjælland og Jylland skal overføre et fast beløb af det indestående pr. medlem til den nye forening.

Den jyske bestyrelse opfordrer til, at medlemmerne sender uddybning af ovenstående – og eventuelt andre – forslag til den jyske bestyrelse i skriftlig form, således at bestyrelse kan behandle forslagene ud fra medlemmers egne formuleringer af disse. Bestyrelsen vil naturligvis også tage imod mundtlige forslag om eventuel brug af den jyske lokalafdelings aktiver fremadrettet.

Der stilles forslag om en håndsoprækning blandt de fremmødte medlemmer omkring spørgsmålet ”Skal den jyske afdeling overfører penge til den nye forening?”. Der tilkendegives 19 ”ja” ud af de 39 fremmødte.

Der gives tilsagn fra medlemmernes side om tillid til den siddende jyske bestyrelses kompetence om at træffe afgørelse om eventuel brug af den jyske lokalafdelings aktiver inden sammenlægning af foreningen pr. 01.01.2018, jf. vedtægter fra urafstemning med ikrafttræden den 01.01.2018.

 

Referent: YT