Avlsprogram

 

Avlsmål

 

Frederiksborg Hesteavlsforeningens mål er gennem avl med heste af Frederiksborgracen at fremavle og fastholde de egenskaber, der gør Frederiksborghesten fuldt egnet som ride- og kørehest med gode konkurrenceegenskaber i nøje overensstemmelse med nedenstående beskrivelse. Inden for disse rammer skal foreningen stedse søge at skabe og fastholde et ensartet eksteriør så nær den klassiske Frederiksborghest (Salys rytterstatue på Amalienborg) som muligt.

Avlsmålet er en passende stor, køn og harmonisk hest af god type og med godt frederiksborgpræg.

Kønt markeret, velformet, udtryksfuldt hoved, med velstillede ører, velforenet gennem en passende lang nakke, med middellang og velrejst hals.

Passende lang, skrå og fri skulder og velmarkeret manke.

Muskuløs og smidig, middellang ryg og lænd. Passende langt, lidt hældende kryds med god muskulatur og med velansat hale.

Passende føre, velstillede lemmer for og bag med god ledmarkering. Tørre og rene lemmer. Velformede hove. Middellange, fjedrende koder. Middellange piber. God muskelfylde.

Bevægelsen energisk og rummelig, elastisk, taktfast og fremgribende med god bæring i alle gangarter. God aktion i has og forknæ ønskes.

Alle farver accepteres. Aftegninger accepteres.

En passende stor fuldt udvokset Frederiksborg hingst måler mellem 163 og 168 cm i stangmål. En passende stor fuldt udvokset Frederiksborg hoppe måler mellem 160 og 165 cm i stangmål.

Andre stangmål kan accepteres, men kan give udslag i typekarakteren.


Lær hele Avlsprogrammet her


Her kan du læse reglerne for kåringer af hingste og hopper. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte en af medlemmerne i bestyrelsen. (Der er pt. fejl på Rheinlands Hjemmeside) 


Hingstelinjer

Frederiksborghesten har to hingstelinjer, du kan gå på opdagelse i dem her

Hoppelinjer


Propositioner for 1. dags prøve.