Historien om Frederiksborghesten
Frederiksborghesten er verdens ældste stambogsførte husdyrrace, og er i sig selv et stykke lyslevende dansk kulturhistorie med rod i det kongelige Frederiksborgske stutteri, som i flere hundrede år kastede glans over hesteavlen i Danmark.
Den kongelige stutteridrift på Frederiksborg går tilbage til Frederik II (1534-1588). Efter erhvervelsen af Hillerødsholm, det senere Frederiksborg, begyndte man at samle det bedste hestemateriale fra forskellige kongelige stutterier her.
Også Christian IV (1577-1648) var, som sin far, stærkt interesseret i hesteavl, og han udvidede stutteriet betydeligt med indkøb, formodentlig fortrinsvis af spanske heste, en type der dengang var på mode over hele Europa. Christian IV kan betegnes som den egentlige skaber af det senere så berømte Frederiksborgske stutteri, ikke mindst fordi indretningen af en egentlig stutteriadministration var hans værk.
Formålet med stutteriavlen var at få lette rideheste til den høje rideskole og sværere køreheste til hoffet. Avlen foregik ved løsdrift i indhegnede skovvange. Hestene var inddelt i stod. Et stod bestod af omkring 18 hopper (flere eller færre alt efter græsningsmulighederne i vangene). Hvert forår blev en udvalgt hingst sluppet ind til stodhopperne. Avlen blev i begyndelsen drevet som blandingsavl uden bestemte principper med stadige indkøb af fremmede hingste.
Efter enevældens indførelse i 1660 blev der - efter forbillede fra det franske hof - stillet større krav om luksus og pragtudfoldelse ved de kongelige ceremonier. De kongelige stalde fik repræsentative opgaver som aldrig før. Nu skulle hestene i et forspand være ganske ens, både i lød, aftegning og størrelse. For at imødekomme disse krav deltes stoddene efter farve, hvorefter der blev drevet renavl indenfor de forskelligt farvede stod. Der var f.eks. røde, sorte, skimlede og sidst, men ikke mindst de fornemste af dem alle, hvide stod, der leverede hvide heste til kongens karosse, og som igennem tiderne var stutteriets stolthed.
Denne avl lykkedes så godt, at Frederiksborgstutteriet i de følgende næsten 100 år oplevede en glansperiode, hvor hestene herfra blev anerkendte og berømte over hele Europa for deres ædle blod og deres skønne elegante former. De blev i stor udstrækning benyttet til forædling i mange europæiske stutterier, og fik navnet "danske heste". Disse hestes udseende får man det bedste indtryk af ved rytterstatuen på Amalienborg slotsplads. Den franske billedhugger Saly har 1753-71 modelleret kongens hest efter de bedste partier på forskellige frederiksborghingste fra stutteriet på Frederiksborg. Det er således en idealhest, men den viser, hvilken type hest man søgte at opnå gennem avlen.
Frederiksborghesten blev brugt både som kørehest og ridehest. Racen blev så populær, at man eksporterede for mange heste til udlandet og i midten af 1800 tallet var bestanden for lille til avlens fortsatte succes. Stutteriet blev nedlagt omkring 1871, og avlen med frederiksborgheste fortsatte herefter på privat basis ude hos bønderne.
Avlen i dag
Avlen i dag varetages stadig på privat basis, og avlerne er organiseret igennem Frederiksborg Hesteavlsforeningen, der tæller godt 150 medlemmer.
Der er i dag registreret under 1000 Frederiksborgheste, heraf avles der årligt med ca. 75 hopper og 30 hingste, og der fødes ca. 50 føl om året.
Indenfor det seneste årti har der været en stigende interesse for racen også fra udlandet, således findes der i dag Frederiksborgheste i flere skandinaviske og europæiske lande, og enkelte så langt væk som USA og Australien.
Stambogsføringen
Frederiksborg Hesteavlsforeningen er moderforbund for racen globalt, og er eneste godkendte stambogsførende organisation på verdensplan for Frederiksborghesten.
Avlsforeningen er medlem af Landsudvalget for Heste, paraplyorganisation for den organiserede hesteavl i Danmark.